torsdag den 4. august 2011

Feriestemning og havesysler

Selvom at vejret måske er en smule ustabilt, er det nu dejligt at holde ferie - også selvom vi primært "bare" skal være hjemme. Vi kan sove længe og sidde på verandaen til langt ude på natten og nyde stilheden, det er lise for sjælen.

Der vil dog altid være tid til at flytte lidt rundt på tingene indenfor, og jeg nyder at genopdage, hvor smukke genstandene egentlig er, når de flyttes til andre steder og sættes sammen med nye "venner".


Men ferietid er også havetid, og nu hvor spisestuen stort set er færdig, kan vi koncentrere os om "projekt baghave". For de interesserede kan I følge projektet her http://havenyderen.blogspot.com/. Vi er dog nået så langt, at vi snart skal til at købe blomsterne, og uha da hvor er der mange dejlige at vælge imellem. Jeg er dog sikker på, at der nok skal blive plads til favoritterne - baghaven er nemlig på 850 kvm!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar