fredag den 1. juni 2012

Sommerstemning på terrassen

Sommervejret har svigtet os i disse dage, og her ude på landet blæser det (som så ofte!) kraftigt. Selvom at det pibler frem med dejlige stauder rundt omkring i haven, ligger vores store terrasse i den del af haven, hvor der faktisk ikke gror så mange blomster. Men det er der jo råd for, og efter et par ture på den lokale planteskole har jeg plantet en masse zinkbøtter og -baljer til med dejlige sommerblomster.




For et par år siden gik jeg væk fra "min gamle plantemetode" - nemlig at købe f.eks. 10 spanske margueritter og plante dem sammen. I dag køber jeg flere forskellige slags sommerblomster og blander dem for et mere vildt og romantisk udseende. Og så sværger jeg til hvide og lyserøde blomster sammen med støvgrønt - og det ses jo tydeligt ;o)

Foran huset ved hoveddøren har jeg også lavet en "zink-opstilling", blandt andet en zinkvase og en fin skraldespand. Terrassen her er meget ny, og da den ligger i forlængelse af gårdspladsen i læ for blæsten (i hvert fald vestenvinden), er her altid varmt. Derfor forsøger jeg mig i år med oliventræer, som forhåbentlig kan suge varmen til sig og vokse sig store, inden de skal overvintre et frostfrit sted.


Er du også vild med zink, så tjek Stilleben No. 49's webshop under kategorien "Fil de fer, zink og jern".

Fortsat god sommer!




4 kommentarer:

  1. Vil sommeren ikke komme til os, så skaber vi selv sommerstemningen!
    Du har en meget smuk og indbydende indgang :-)

    ... hvad er det, der står på skamlen?

    God weekend
    Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte og tak for de søde ord ;o)
      Det, som står på skamlen, er en metalskål med "låg/klokke", som også kan bruges til blomster. Den er dekorativ både med og uden blomster.
      God weekend til dig og dine også - knus fra Eva

      Slet
  2. så lekkert...jeg kan heller ikke få nok av zink eller blomster i de farger du har valgt.Akkurat np er jeg mer bekymret for om de plantene jeg faktisk har kjøpt overlever...her hagler det ute og det er visst medlt snø!!!!!Huff og huff...derfor var det deilig å drømme meg litt vekk i din romantiske hage :)))
    God helg!
    Tove:)

    SvarSlet
  3. Hej, fin enkel opstilling på det nederste billede. Kan du venligst fortælle mig, hvad den hvide blomst ved siden af madonnaen er for en? Venlig hilsen Anne

    SvarSlet