Når du mindst venter det

I lørdags besluttede min mand og jeg, at vi ville tage et smut ned i byen og få en kop mocca på den lokale café. Og da vi for en gang skyld ikke parkerede nede på selve havnen, hvor caféen ligger, men holdt oppe i byen, måtte vi jo gå det sidste stykke vej. Derfor kom vi forbi Anemonehuset, som bl.a. sælger blomster, gamle møbler og brugskunst - og dér i vinduet fik min mand (!?!) øje på det. Et fantastisk gammelt og slidt bord, som ville være en fantastisk erstatning for mit nuværende nyproducerede kakkelbord!

Et par dage efter hentede jeg bordet, og nu står det på sin plads og troner! Jeg er bare så vild med bordets patina, bl.a. bordpladen som bærer tydeligt præg af, at der har ligget gamle (franske, tror jeg!) aviser på det.

Havde vi nu ikke gået den omvej forbi Anemonehuset, havde vi formentlig ikke opdaget bordet, så moralen må være - at man altid skal have øjnene med sig. Når du mindst venter det, kan du falde over guld...